Træsnittet har altid haft en særlig pladsfor mig. Træets struktur og splint giver mulighed for et fint aftryk, som skaber et liv i trykket, der forøger rytmen i motivet. Det fylder fortsat meget i min grafik.

I et flerfarvetryk - typisk træsnit, skal de enkelte farver have hver sin plade. Til dette bruger jeg en mastertegning, som skal bruges på alle plader, så farverne lægger sig tæt op af hinanden, gerne med et lille overlæg. Dette for at sikre at papir og plade ligger præcist samme sted ved hver trykgang, bruger jeg en ramme, hvor pladen lægges og har lavet markeringer på rammen og papir, således at motivet plader og papir ligger rigtigt og præcist til de mange trykgange. Og alligevel forskubbes papiret ind i mellem under trykningen.

Mine tidligste tryk jeg skåret tilbage til sidst i 60’erne. Jeg arbejder typisk i en birkekrydsfinerplade – i forskellig tykkelse – alt efter format. Birkeveddet har en ensartet blød splint, der gør den rimelig enkel at skære i. Tillige er der ingen knaster. Åretegningen er ikke fremtrædende, men nok til at træets splint anes. Træpladen er så hård, at det giver mulighed for at lave mange tryk og dermed efterfølgende at bruge pladerne i nye sammenhænge – i nye tryk.
Pladerne indbyder til at bruge store ensfarvede flader, men jeg holder specielt meget af at arbejde med detaljen, der giver en udfordring og variationsrigdom.

Skærearbejdet har som formål, at kun det, som skal indfarves, står tilbage, om det er en streg, flade eller detalje. For mig er de ”tomme” felter også vigtige. Det giver sig udtryk i skæringerne i den del af pladen, som ikke ses på trykarket. Skæringen skal understøtte motivet, så pladen i sig selv fremstår kunstnerisk interessant.

Den omhyggelighed, opmærksomhed og langsommelighed i processen, der kommer til udtryk i håndværket, tiltaler mig.